Medlemsblad 12 | Hav Festivals Plakat 11 | Hav Festivals Regler 11 | Sponsorer | Opslagstavlen | Vi Mindes

Generalforsamlingen for sæsonen 2007

Formanden Carsten Danielsen startede årets generalforsamlingen med at byde de 37 fremmødte Medlemmer velkommen. ( Det var sku` flot )
Kim Danielsen blev foreslået og valgt til dirigent.

Kim Danielsen takkede for valget og gav straks ordet til formanden, der aflagde bestyrelsens beretning for klubåret. År 2007 er gået som følger:

Beretning RSF havde i 2007 102 medlemmer, 85 senior 16 juniorer og et æresmedlem. Dette er en fremgang på hele 18 medlemmer iht sidste år.
Vi har i 2007 afviklet 21 planlagte og 2 ekstra pointture.
På disse ture var der i alt 322 Delt. Hvilket giver et gennemsnit på 14 Delt. Pr. tur.
Hvilket også er en flot fremgang iht 2006.
De 23 ture fordeler sig således.
8 Havture Gennemsnit på 11,75 ialt 94 Delt på disse ture.
4 Hornfisk/Ørred ture Gennemsnit på 17,75 ialt 71 Delt på disse ture.
4 Moleture Gennemsnit på 17,75 ialt 71 Delt på disse ture.
7 andre ture Gennemsnit på 12,30 ialt 86 Delt på disse ture.

Så der skal lyde en stor tak til turlederne som har været den væsentlige årsag til det gode resultat. Bestyrelsen vil håbe at den gode opbakning fra medlemmer også vil forsætte i 2008.

Desuden har vi afviklet en havmede festival fra Onsevig, som ikke gik helt efter planen. Vejrudsigten sagde hård kuling hele lørdagen men med aftagende vind søndag morgen, Så der kom kun 5 ud af 9 både af sted …Læs hele historien inde i bladet. På trods af vejrudsigten, kom der 60 Delt. af sted og de fangede ialt 256 fladfisk af alle 3 arter. Vinderfisken var en skrubbe der blev vejet til 1264gr. 2. præmien gik til en ising på 560 gr. Og 3 præmien blev en rødspætte på 387 gr.

Molefestivalen den 7 okt. blev en stor succes med 101 Delt. det største antal i mange år. Der var desværre kun 45 fisk til indvejning ud af en fangst på ca 80 fladfisk. Men Sonja Jørgensen blev nr 1. med en skrubbe på hele 1128 gr. Tillykke med det. Formanden Carsten D har ud valgt nogle ture som var specielt gode. Fladfiskepokalen på havet den 18 August, var der 2 både med 17 klubmedlemmer. Og 8 gæster som fangede 178 fladfisk , hovedsalig skrubber og lidt rødspætter samt ising. Tom fik hurtigt alle konkurrenterne sat på plads med en kæmpe rødspætte på hele 2.117 gr. Hvilket er ny klubrekord, som nok vil komme til at holde i mange år.
Tillykke til Tom Eg.

Lidt om enkelture:
Havmede den 18 nov. fra Onsevig der blev fanget 401 fladfisk på 13 Delt. som er ca 30 stk Pr. Delt. det må siges at være flot. Den største er en skrubbe 1.125 gr. Den gik til Lotte D. Der blev fanget flest isinger i en anselig størrelse, 6 over 600 gr. Den største gik til Tom Eg på 748 gr.
Carsten D. Fik en ny klubrekord da han fangede en pighvar på 388 gr.
Tillykke alle tre.

Ekstra tur: Gedde-Aborre den 4 nov.
Gik til Maribo sø 6 Delt blev sejlet over til Hestø.
Det var et helt forrygende fiskeri hvor der blev fanget 60 Gedder og 9 Aborre
Største Gedde på 6.000 kg.
Største Aborre på 1.318 kg.

Moleturene har været en stor skuffelse i år med næsten ingen fisk , hvad det skyldes er svært at sige, men der har været mange krabber i 2007 så vi må bare håbe på det bedste i 2008.

Hirbosøerne:
En stor del af Hirboskoven blev lagt ned i orkanen i juni måned. Det var næsten umuligt at komme rundt om den store sø og skovsøen, det så ud som der var kastet Flere bomber, der var heldigvis nogle friske gutter (Jacob og Per) som stort set har stået for Oprydningen alene.
En stor tak til dem.

Vi har været nødt til at købe en ny græsslåmaskine til Hirbo søerne da den gamle var slidt op. Den ny opbevares af Ole Jensen som også står for græsslåning om søerne. En stor tak til Ole for det arbejde han gør for RSF.

Klubben:
Har endelig fået deres hjemmeside op at stå ved hjælp af Tom´s kone Nathali, Som på bedste vis har lavet en hjemmeside som kun har fået ros og tilkendegivelser alle steder fra. Den er godt benyttet, og ikke mindre end ca. 4.500 har besøgt siden i 2007. Så en meget stor tak til Nathali for et kanon stykke arbejde som hun gør for RSF. TAK.

Til sidst en stor tak til alle som har støttet RSF enten med annoncer eller præmier. Tak til Kris og Flemming fra DK tanken for et godt samarbejde, som vi håber vil forsætte i 2008 . Tak til lalandia for salg af dagkort til Hirbosøerne. Endelig tak til hele bestyrelsen for et godt samarbejde i 2007 og med ønsket om et godt nytår til alle medlemmer af RSF.
Tak.

Kassererens beretning:
Det reviderede regnskab blev fremlagt og præsenteret af Michael Holst. Dette viste et overskud på 6320.23 kr. med en formue pr. 31 dec. på 54.647,60 kr. I vores ”fiskefonde” har vi en formue pr. 31 dec. på 29.899,09 kr. Regnskabet blev godkendt enstemmigt.
En stor tak til Michael for det. Og tak til vores to revisorer Kim Pedersen og Kim Danielsen.

Uddeling af pokaler (klubmester)

Senior 2007 POINTS
1. Ole Jensen 1146
2. Tom Eg 1101
3. Carsten Danielsen 672
Damer 2007 POINTS
1. Lotte Danielsen 495
2. Sonja Jørgensen 186
3. Mona Jensen 136
Junior 2007 POINTS
1. Nicky Wojciechowski 384
2. Daniel Lindsjø 204
3. Sonn Olavsson 80
Dreng/Pige 2007 POINTS
1. Nicole Eg 100
2. Sofus Romme 90
3. Tor Nilsson 20

Uddeling af pokaler (største fisk)

Torsk Tom Eg 6.300 kg
Skrubbe Hav Lotte Danielsen 1.125 kg
Skrubbe Mole Keld Nilsson 1.325 kg
Rødspætte* Tom Eg 2.117 kg
Ising Tom Eg 0.748 kg
Pighvar* Carsten Danielsen 0.388 kg
Aborre Lars Pedersen 1.550 kg
Gedde Carsten Danielsen 6.000 kg
Karpe Ole Jensen 9.500 kg
Karpe Claus Meng 9.500 kg
Brasen Nicky Wojciechowski 3.855 kg
* = Ny klubrekord

Indkomne forslag
Knud Johansen havde fremsendt et forslag, som lød på at sætte prisen op til 300.- kr. pr. deltager på bådturene. Hvor man så hæver første præmier til 300.- kr. så vinderen fisker gratis. Forslag blev vedtaget enstemmigt.
Præmier er så: 300.-kr. 175.-kr. og 150.-kr.

Kontingent:
Kontingent forsætter uændret.
Senior 200.-kr.
Junior 100.-kr.
Folkepensionister 100.-kr.

Valg til bestyrelsen, kasserer, suppleanter og revisorer:
Lars Petersen og Claus Megn var på valg, begge blev genvalgt til bestyrelsen. Juniorrepræsentant og revisorer ønskede genvalg og hhv. Nicky, Kim og Kim blev genvalgt. Suppleanter som er Lotte D blev også genvalgt uden modkandidater. Mens jesper Johansson ikke ønskede genvalg og i stedet valgtes Tom Eg.

Eventuelt:
Carsten Danielsen meddelte at Havfestivallen i 2008 vil blive gennemført med 5-6 både. De både som løb fra deres kontraktlige forpligtelsen vil ikke blive benyttet af Rødby sportsfisker- Forening.

Inden spisningen af de traditionelle gule ærter takkede dirigenten de fremmødte for At være kommet,for god ro og orden samt ikke mindst formanden for hans beretning.


Billede er op vej
Sidst Opdateret 18-01-2008 14:12:30
Copyright © 2007-2012 Rødby Sportsfisker Forening
Medlemsblad 12 | Hav Festivals Plakat 11 | Hav Festivals Regler 11 | Sponsorer | Opslagstavlen | Vi Mindes