|
|
Opslagstavlen
Aborreturen d. 8/11 flyttet til d. 29/11
Pga uklart vand i Maribo søen har vi set os nødsaget til at udskyde aborre pokalturen som skulle have været afholdt d. 8/11
Istedet vil turen blive afholdt som en Aborre pokal tur & en geddetur.
Aborre turen koster 60 kr
Gedde turen koster 50 kr.
Pkv Carsten Danielsen, 5460 1315 |
Ekstra Båd
Klubben har engageret sig med det gode skib M/S Skjold ved Karsten Påske Nielsen, således at vi nu har 2 både til rådighed på
havturene.
Og det starter allerede med turene for i år - 22 november og den 13 december.
Man behøves jo ikke absolut at være medlem for at komme med ud. Hvis man har venner/bekendte ea. der gerne vil med, så længe der er
plads - kan det jo godt lade sig gøre.
De der ikke medlemmer deltager naturligvis ikke i klubbens konkurrence eller andet.
Vi administrerer det således at de første 12 tilmeldinger er til M/S Hanne.
Derefter er pladserne på Skjold.
Pkv Peter Vindum, 23232003 |
Hej Alle Sammen
Så blev sidste hånd lagt på dette års plakat til havfestivalen i september.
Vi har 6 både med. Pt er der kun 8 ledige pladser tilbage, så der er ikke meget at gøre godt med.
Muligvis kan vi få en båd mere til 10 personer fra Bagenkop. Men det vides først i uge 27.
Det bliver oplyst på hjemmesiden i givet fald.
Husk at betaling skal for alle deltagere være sket inden den 14 august, ligesom alle selv skal sørge for orm.
Knæk & bræk.
Peter Vindum. |
Ved Vi hvem I er ?
Som allerede påpeget på generalforsamlingen, er det et problem for klubben, at indbetalinger via nettet samt på almindelige girokort, er
mangelfuldt udfyldt. Det betyder helt aktuelt, at der går "annonyme" medlemmer rundt - som vi har fået betaling fra - men som vi rent
faktisk ikke kender navnet på. Og det er jo ikke tilfredsstillende - hverken for klubben - men da slet ikke for medlemmet. Og der vil
så rent faktisk ske det i praksis - at vi ikke kan sende klubblad samt nyt girokort til den pågældende til februar næste år
På klubbens vegne Peter Vindum. |
Fladfiskefestivalen den 21 september 2008 og NYE FORHOLD
Rødby Sportsfiskerforening har besluttet at de både, der "brændte" klubben af sidste år til festivalen, ikke er med i år.
Og det går ud over Jer - som lystfiskere - der gerne vil samles denne ene gang om året - og dyste om den største fladfisk i det
dejlige farvand Langelandsbæltet.
I skrivende stund er det sådan at der kun er fem disponible både til arrangementet.
Af disse er fire booket inden vi overhovedet er kommet i gang.
Vi er nødt til at sige at prisen er den samme som sidste år. Vi forsøger at holde samme præmieniveau iøvrigt.
Men det siger sig selv at vi forbeholder os ret til at ændre i konditionerne.
Bådene der er med:
- Gaia
- Svend
- Kirsten
- Hanne
- Skjold
På klubbens vegne Peter Vindum, 2323 2003 |
Klubbens reaktion på afviklingen af fladfiskefestivalen 2007 på Bæltet.
Bestyrelsen mangler endnu at samles, om det der er sket omkring vores arrangement den 3.de søndag i september. .
Ingen skal imidlertid være i tvivl om, at vi mener, at vi har været udsat for det værste, der kunne ske for et arrangement i denne
størrelse. Når kontraktbundne forhold brydes og klubben står tilbage med en ekstrem logitisk opgave ifht. at skulle ringe til skuffede
deltagerne sent lørdag aften - samt står med "grydeklare" deltagerne på kajen søndag morgen - i spændt forventning om fiskeri. Og den
omstændige tilbagebetaling af allerede indbetalte deltagergebyrer ?
Bestyrelsen må naturligvis alvorligt overveje konsekvenserne. Hvad er kontrakten og aftalen værd - hvis den kan anulleres med en
telefonopringning.
At ansvaret for at de tilmeldte lystfiskere ikke kan fiske er vores - er vi ikke i tvivl om. Det er lovet og garanteret.
Men at klubben så udsættes for afbud fra diverse både imod kontrakten - må vi selvfølgelig overveje konsekvensen af.
Det kunne meget vel være, at de bemeldte fire både ikke længere deltager, som sejlende i konkurrencen.
Dette er yderst uheldigt og skader kun alle de, der gerne havde ønsket, at kunne komme med på en god tur.
Men årets arrangement bliver en økonomisk bet for klubben, idet det naturligvis giver underskud, når vi mangler indtægten fra fire både.
Hertil kommer leverandøreres omkostninger til agn til turen, som ikke er afhentet - endsige betalt. Der bruges ca.10 kilo agn til dette felt.
Alt i alt er det en gang rigtig "skidtfisk" for alle involverede parter.
Klubbens bestyrelse må naturligvis overveje, hvorledes vi kan rejse erstatningskrav over for det skete. Alt andet ville være ulogisk.
For god ordens skyld skal det for fuldstændigheds skyld siges - at den sejlende skipper i sin afgørelse - muligvis ikke kan have
kendskab til konsekvensen i sit afbud ! Med andre ord - at der mangler viden om kontraktens indhold !
Pva. klubben Peter Vindum |
|
|
Billede på vej |
|
|